Må dit barn få syre?

Det gør stort indtryk på mig, at hver eneste dansker drikker 100 l sodavand om året i gennemsnit. En familie på 4 drikker således i gennemsnit 400 l sodavand. 100 l sodavand indeholder 5000 sukkerknalder. For familien på 4 er indholdet 20.000 sukkerknalder. Hvis det er light sodavand, er det en meget stor mængde kemi.

Hvorfor drikker vi så meget sodavand?
Der er mange grunde til at vælge sodavand. Det smager godt! Det er blevet en vane! Det er billigere end mælk! Det er sejt! Sodavand feder ikke! Det er nemt!
Energidrikke.

Det gør endnu større indtryk på mig, at børn drikker energidrikke. Her er både koffein, sukker og syre i spil i store mængder. Børn kan købe energidrikke frit. Der er store reklamer og frit salg i dagligvarebutikker og på togstationer.
De smager godt og sødt! Det er sejt! Det er spændende!

Masser af børn helt ned i 10 års alderen har smagt energidrik, selvom der med småt står på nogle dåser, at de ikke er for børn. Det skyldes indholdet af koffein.

På flere folkeskoler i DK er der indført forbud mod energidrikke i skoletiden. Et forbud, jeg kun kan støtte.

Fosforsyre i sodavand og energidrik.
E nummeret E 338 er fosforsyre. Den er bl.a. i cola og i energidrikke. Forskning fra Harvard universitetet i USA viser, at fosforsyre fremmer
ældningsprocessen. Dvs. ælder huden og muskler tidligere og øger problemer med hjerte og nyrer.

Tandlægerne har set på syreproblematikken i årevis. Men det er ikke kun tænderne, det ødelægges af syren i sodavand og energidrikke. Knoglerne påvirkes også. Ved knogle scanninger af hardcore coladrikkere kan man se afkalkning af knoglerne. En alvorlig problematik både her og nu, men også i fremtiden. Vil vi se svagere knogler og flere knoglebrud hos mennesker i 40 års alderen, som følge af et overbrug af cola? Det kan blive en konsekvens. Light sodavand indeholder kunstigt sødestof og ligeså meget fosforsyre.

Vi voksne har ansvaret.
Jeg efterlyser den baby, der har rejst sig i vuggen for at bede om Cola. Voksne er dem, der synes, at børn skal have det. Det er i mine øjne hverken sjovt eller charmerende at en 1 årig kan sige Cola og McDonald’s.
Vi voksne er dem, der sætter rammen og beslutter om og hvor meget vores børn må få syre. De får syre hver gang, vi siger ja til cola.

Økonomi.
Lav regnestykket for familien uanset om der er 1,4 eller seks medlemmer. Hvor mange penge bruger I på sodavand og energidrik? Hvad kan familien få for de penge?

Fakta: Så meget fosforsyre er der i sodavand og energidrikke:
Jo lavere tallet er, jo højere er pH værdien.

Burn Day – pH værdi: 2,96
Burn Intense Energy: 2,72
Burn Mocha Energy: 6,66
X Ray Energy Drink: 2,84
Hustler Energizer: 2,84
Cult Cola: 2,64
Cult Energy Activator: 4,02
Red Bull: 3,60
Red Bull, sugarfree: 3,56
Coca Cola: 2,56

Kilde: Tandlægeforeningen i samarbejde med overtandlæge Ulla Pallesen (Tandlægeskolen ved
Københavns Universitet) og professor Berit Heitmann (Institut for Sygdomsforebyggelse

Tips til at drikke mere vand.

Frugtvand.
Vand stilles på køl i en glaskande med skiver af appelsin, lime, citron, kiwi,
ananas, æble, druer eller jordbær. Det ser flot ud og det giver vandet en dejlig frisk frugtsmag. Suppler eventuelt med isterninger.

Frys bær i vand i isterningbakker. Det frisker et glas vand op.

Lad børnene være med til at bestemme hvilken slags frugt, der skal i vandet og skift mellem årstiderne. Appelsin om vinteren og jordbær om sommeren.

Citron, lime, kiwi og ananas indeholder enzymer, der hjælper og fremmer fordøjelsen.

Giv vand med i drikkedunken.

Drik vand når du træner.

Drik vand til måltiderne. For meget mælk, sodavand og saft tager appetitten.

Sæt vand på bordet, når du drikker kaffe – gør det synligt, så du husker at drikke.

Find en smuk kande eller et passende antal ½ liters flasker. Stil vand i køleskabet, hvis du foretrækker vandet koldt.

Byd også på vand, når du byder på kaffe eller andre drikkevarer. Mange sætter pris på et glas vand.