Kål i lange baner

Kål i lange baner. 
Mens solen bager over Danmark flytter flere og flere kåltyper ind i grønt afdelingerne  Lige nu er det, blomkål, spidskål, sommerkål, hvidkål, savojkål og broccoli der frister. Senere kommer rødkål, grønkål og rosenkål hylderne. Men det er sædvanligvis ikke kål, vi sætter på bordet.
Kål er fra gammel tid koblet til at være fattig. Engang blev kål kaldt de fattiges medicin og lugten af kål blev hægtet sammen med fattigfolk. Almuens køkkenhave hed en kålhave.
Kål blev ikke regnet i de bedre stillede kredse. I dag er det heldigvis ændret. For kål er et univers af sundhed. Indholdet af kraftige antioxidanter er højt og visse kåltyper er kommet i kategorien ”superfood”. Broccoli er en af dem. Den er særlig virksom i forhold til visse kræftsygdomme. Grønkål, hvidkål og blomkål indeholder også disse antioxidanter.

Haderetter.
Når jeg spørger til livretter og haderetter, så er kål ofte en af dem, der bliver nævnt. Broccoli, blomkål, rosenkål er livretter for nogle og haderetter for mange. Hvidkål serveret som brunkål er skønt eller afskyeligt.
Det er i orden at have aversioner mod bestemte retter, men nogle gange er det mere en idé end en reel aversion. Er vi blevet bedt om at spise de udkogte grøntsager op som børn, så kan det være svært at række ud efter grøntsagerne som voksen. Men det er synd ikke at prøve.

Prøv dig frem.
Rå, dampet, svitset, revet – der er mange måder at tilberede kål på.
Prøv at google ”mad med kål” eller en af kåltyperne som opskrift ”rødkål opskrift”. Kig i de nyere kogebøger og f.eks. på www.saesonforgodsmag.dk. Der er et væld af opskrifter og inspiration. Det er bare at gå i gang.
Kål er billigt og sundt. Med mod og omtanke kan det blive ret sejt at sætte kål på bordet.

Ideer:
–    spis små buketter rå eller dampet broccoli og blomkål evt. med dip.
–    Brug broccoli, når du laver wokmad
–    Spis dampet broccoli og blomkål med olivenolie og lidt groft salt i stedet  for kartofler eller sammen med kartofler
–    Brug små dampkogte broccolibuketter i salater – f.eks. bulgursalat, marineret kartoffelsalat, ris salat eller i dine grønne salater
–    Brug broccoli og blomkål i supper, gryderetter og tærter.
–    Snit spidskål fint og sauter den i lidt smør. Det smager dejligt både til fisk      og kød.
–    Brug fint snittet kål i salater.
–    Brug fantasien og smag dig frem.