ADHD på menuen – kan vi blive enige?

Mere end nogensinde er der fokus på ADHD. I dag ved vi, at omkring 28.000 mennesker i Danmark får medicin for ADHD. Tallet er stigende.
Der er en nu en national handleplan med retningslinjer for alle aldersgrupper, for skolen, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.
Det handler om at rumme og skabe plads.
Det store spørgsmål er – Kan vi blive enige om en handleplan om mad og ADHD?

kurv-med-groent

I marts 2012 kom rapporten Kostens betydning i behandlingen af ADHD hos børn. En systematisk gennemgang af litteraturen bag undersøgelser omkring kost og ADHD. Ingen klare retningslinjer, men en lang række områder, der ønskes mere forskning på.

D. 21. maj 2013 præsenterede social styrelsen på en konference i Odense den nationale handleplan for ADHD. Der blev præsenteret pejlemærker, anbefalinger og indsatser på det sociale område. Der er skitseret retningslinjer for alle aldersgrupper – i familien, i daginstitutionen, skolen, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Der er lavet 9 udviklingsprojekter i 4 forskellige kommuner.
Læs mere om projekterne på www.socialstyrelsen.dk/handicap/adhd

D. 27. maj 2013 var der i folketingets sundhedsudvalg høring om brugen af medicin til børn med psykiske lidelser. På denne høring var der både fokus på medicin og på alternativer til den medicinske behandling – herunder også kost. Se høringen her, den varer 3 timer.
http://www.ft.dk/webtv/video/20121/suu/tv.1689.aspx?as=1
D. 4. juni 2013 viser TV 2 dokumentaren ”Jeg hader ADHD” – en udsendelse, der følger en gruppe børn i en skoleklasse.

Mad og ADHD.
ADHD er i fokus. Men hvordan får vi ADHD på menukortet?
Eliminationsdiæter, farvestoffer, vitaminer og mineraler, fedtsyrer er områder, rapporten om kost og ADHD behandler. Men kan mad behandle ADHD? / erstatte medicinsk behandling? Og kan vi vente på den forskning, som holdet bag rapporten mangler?

I forbindelse med et foredrag på en temadag fik jeg en tankevækkende reaktion fra en plejemor. Jeg var i gang med at tale om betydningen af de essentielle fedtsyrer for krop, adfærd og hjerne og havde nedenstående tegn på mangler på fedtsyrer på min præsentation.
Hun henvendte sig ikke til mig, men til de andre deltagere ”Prøv at se! Vores børn har jo disse tegn på mangler. Kan I se det? Jeg har hele tiden troet, at det handler om, at maden skal behandle eller fjerne ADHD, men se der. Hvis fedtsyrerne kan hjælpe med de ting, så er det da der, vi skal starte.”
Hendes reaktion og den efterfølgende debat gjorde noget vigtigt for hele temadagen. Det handler dybest set om trivsel, uanset om der er en diagnose eller ej.

Tegn på fedtsyremangel.
– stærk tørst
– hyppig vandladning
– tør hud, tørt hår
– bløde eller skøre negle
– atopisk eksem
– syns symptomer
– læseproblemer
– opmærksomhedsproblemer
– søvnproblemer
– følelsesmæssige problemer – uligevægt
– angst, spændinger, humørsvingninger
(Olle Haglund: Omega 3 revolutionen. Medhag 2112)

De sidste 4 linjer – opmærksomhedsproblemer, søvnproblemer, følelsesmæssige problemer – uligevægt, angst, spændinger og humørsvingninger. – ligner til forveksling tegn på ustabilt blodsukker.

Når børn (og voksne) har det sådan, så skal vi stoppe op og spørge: ”Er du sulten?” – ”Hvad har du fået at spise?” ”Hvornår har du sidst spist?”
Hvis det handler om ustabilt blodsukker, så skal der mad til.
Hvis det ikke handler om ustabilt blodsukker, så er det værd at få lavet et olietjek. Hvilke fedtsyrer indgår i den daglige kost? Kan der være tale om mangel på essentielle fedtsyrer, så er fiskeolie et godt bud.
Skal der bevægelse/ aktivitet til eller skal vi omkring barnet/den voksne og se på relationer, kontakt, konflikter, sanseintegration m.m.
Der er mange veje rundt om ADHD.

I børnepsykiatrien i Sverige får børnene, der skal udredes en stor dosis fiskeoliekapsler i 3 måneder – 6 kapsler om dagen, inden de udredes. Det viser sig, at en gruppe af disse børn derefter ikke behøver udredning. Deres hjerne har manglet de essentielle fedtsyrer. I Sverige er der lavet flere studier på fedtsyrer og ADHD – studier der viser, at fedtsyrer har en gavnlig effekt – ikke nødvendigvis at de fjerner ADHD. Det gør Ritalin heller ikke.

En af de væsentlige bivirkninger ved Ritalin er appetitløshed. Mange mister appetitten og kan først spise, når virkningen af medicinen aftager.
Børnene taber sig, forældrene bekymres og vi der arbejder med kost taler vidt forskelligt. Nogle kostfaglige personer råder til at fylde på med energi rig kost, d.v.s. kakaomælk, søde desserter og søde kiks. Børnene må spise, hvad de vil – det handler om at de får kJ, så de kan tage på. Andre anbefaler at fjerne sukker, mælk og gluten eller dele af det. Det er klart, at forældre bliver forvirrede, for hvem har ret?

For mange børn og voksne gør det en forskel at minimere indtaget af sukker, lyst brød og læskedrikke, selv om rapporten omkring kost og ADHD siger, at der ikke er videnskabelig dokumentation for sukkers påvirkning af ADHD. Fuldkorn, grøntsager, kvalitets protein er bedre end de hurtige kulhydrater. Det gælder os alle. Sodavand, energidrikke, saftevand osv. er ikke godt for nogen af os – slet ikke vores diagnosebørn.

¼ del af den danske befolkning spiser ikke fisk. Mange får ganske enkelt ikke essentielle fedtsyrer nok i den daglige kost. Det er enkelt at supplere kosten med fiskeoliekapsler eller flydende fiskeolie i god kvalitet.

For nogle børn og voksne gør det en forskel at udelade mælk og gluten. Deres hjerne påvirkes af morfinpeptider med symptomer, der kan ligne ADHD. Vi skal hjælpe disse mennesker til at kunne sammensætte en lødig kost. Vi kan ikke vente på forskningen, hvis det er det, der skal til i hverdagen. Mennesker med cøliaki og mælkeallergi kan fint leve et sundt og varieret uden mælk og gluten. Det kræver opbakning og hjælp til at sammensætte den daglige kost.

Lige nu venter en stor udfordring med den nye heldagsskole. Alle børn skal have mad – læring kræver næring – flere gange i løbet af den lange skoledag. Især vores diagnosebørn får brug for ekstra opmærksomhed og støtte omkring mad og måltider. En hel dag med appetitløshed og små sukkerholdige måltider giver ikke næring til krop og hjerne. Det skal vi have fokus på.
Og vi skal have fokus på de unge på ungdomsuddannelserne og på de voksne på arbejdspladserne – at der er opmærksomhed og mulighed for de små nærende måltider i løbet af dagen. Kaffe og læskedrikke er ikke godt nok.

Allermest kræver det, at vi kostfaglige er åbne for, at der er flere veje rundt om ADHD og vi bliver enige om gode retningslinjer, så vi fremmer sundhed og trivsel og ikke skaber forvirring og mistillid.